Forside » Blog » Formanden for Across-the-Board blev nomineret til årets Kulturpris i Ballerup

Formanden for Across-the-Board blev nomineret til årets Kulturpris i Ballerup

Af Leon Castro Lagunas

I GÅR, TIL DEN ÅRLIGE NYTÅRSFEST FOR FORENINGER I BALLERUP, BLEV FRIVILLIGE ILDSJÆLE FRA HELE KOMMUNEN FEJRET. SOM IVÆRKSÆTTER OG FORMAND FOR BRÆTSPILSFORENINGEN ACROSS-THE-BOARD VAR JEG BLANDT DE NOMINEREDE.

Kære Leon, du er sammen med to andre kandidater nomineret til Kulturprisen 2023.” Sådan lød indledningen til en vidunderlige besked jeg fik kort før Jul. – Beskeden fortsætter, “Kulturprisen gives for at påskønne kulturelle, kunstneriske og kreative ildsjæle i foreninger, organisationer, grupper og institutioner der er hjemmehørende i Ballerup Kommune […]”

Jeg kan ikke beskrive med ord hvor glad jeg blev over denne nominering. Det er et kæmpe klap på skulderen, ikke kun til mig, men til hele foreningens bestyrelse og alle vores frivillige, for al den energi vi samlet lægge i foreningen for at skabe hyggelige brætspilsfællesskaber for alle.

Det er ingen hemmelighed at al opstart kan være svær, men jeg synes at vi allerede nu, kun 16 måneder efter vores åbningsdag, har opnået en hel masse. 2022 var vores første hele kalenderår, og vi kom ud af året med 80 afholdte arrangementer med mere end 1800 deltagere i alt.

Vi er nu oppe 66 medlemmer der har valgt at støtte foreningen med et kontingent, og vi har et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv og nationale sponsorer. Derudover er vi oppe på 15 frivillige der er med til at holde åben i brætspilscaféen og skabe aktiviteter og arrangementer for både medlemmer og gæster. De frivillige planlagde og gennemførte bl.a. et et kæmpe Harry Potter arrangement i 2022, med mere end 130 deltagere. Helt igennem en fantastisk flot success.

Det glæder mig virkeligt meget at vores indsats er bemærket og værdsat med denne nominering. 1000 tak.

I forbindelse med nomineringen kom Ballerup Bladet forbi til en hyggelig snak og et interview her i vores brætspilscafe.
Det blev til en lille artikel i lokalavisen. Læs mere »

Kulturprisen gik meget velfortjent til Steen Aabrink, der har været aktiv frivillig i Ballerup Kommune i mere end 30 år, og har været nomineret en gang tidligeren til prisen. Steen har længe været med til at sætte Ballerup på det musikalske landkort. Et KÆMPE tillykke til Steen herfra. 

Et stort tak skal også lyde til både tidligere og vuværende medarbejdere på Ballerup Bibliotekt. Fra starten af har I været med til at sætte nogle fantastiske rammer for Across-the-Board. Tak for det fantastisk samarbejde med alle jer på Posthuset, vi føler virkeligt det er blevet til Ballerups nye samlingssted.

Husk at alle er velkomne til at kigge forbi Across-the-Board. Vi har åben hver onsdag (18-22) og hver søndag (10-16). 
Vi gir’ som altid kaffe og te til alle vores brætspillende gæster, og juice til alle børn der ‘trækker’ deres forældre med herned.

Hilsen Leon,
Formand for Across-the-Board 

Scroll to Top