Af Leon Castro Lagunas
Efter en velgennemført stiftende generalforsamling, den 19. maj 2021, er Across-the-Board nu en formelt stiftet brætspilforening.
Generalforsamlingen afholdtes med stor tilslutning og en god, og bredt sammensat, bestyrelse blev sammensat. Bestyrelsen påbegynder bestyrelsesarbejdet snarest,og vil herefter komme med yderligere information. Så, hold øje med vores Facebook gruppe: www.facebook.com/groups/across.the.board.dk
Du kan finde vores gældende vedtægter her: Vedtægter 2022
VISION
Across-the-Board ønsker et stærkt brætspilsfællesskab i lokalsamfundet, hvor mange kan dele glæden ved brætspil. Vi vil etablere os som et centralt omdrejningspunkt for brætspilsaktiviteter i Ballerup og omegn. På sigt ønsker vi at positionere os som Sjællands største og mest aktive brætspilsfællesskab uden for København.
MISSION
Vi inviterer til åbne og inkluderende aktivitetsfællesskaber, hvor alle med interesse for brætspil kan dyrke og dele denne interesse og bidrage til at styrke fællesskabet. Det gør vi ved at udnytte brætspils unikke egenskaber til at samle mennesker uanset deres forskellige baggrund.
Vi skaber en analog balance i en voksende digital verden, og holder hjernen i gang på en sund og sjov måde. Det gør vi ved at bringe brætspils positive egenskaber i spil og lade dem udfordre, inspirere og motivere os, og hjælpe os med at vokse.
Vores strategi udleves gennem udvikling og gennemførelse af brætspils-aktiviteter og arrangementer i Ballerup og omegn.
VÆRDIER
Vores fællesskab skabes fælles og det skal være sjovt og hyggeligt at deltage, uanset om man er gæst, medlem, frivillig eller valgt til at sidde i bestyrelsen.