Forside » Blog » Partners DM kom til Ballerup

Partners DM kom til Ballerup

Af Leon Castro Lagunas

DANMARKSMESTERSKABERNE I BRÆTSPILLET PARTNERS AFHOLDES I ÅR FOR 6. GANG, OG I ÅR KOM EN AF KVALIFIKATIONSTURNERINGERNE TIL BALLERUP
Idéen startede tilbage i 2021

Allerede i 2021 kontaktede Across-the-Board Game InVentorS, der udgiver brætspillet og står bag DM i Partners, for at få sat Ballerup på Partners-landkortet til en af deres kvalifikationsturneringer.

Idéen kom fra Heidi Kürstein Jensen der er frivillig i foreningen. Heidi var også projektleder på både planlægningen og gennemførelsen af dette successfulde arrangement.

Partners er et utroligt populært brætspil, og Heidi så hurtigt det det kunne være en god kandidat til et større arrangement, der kunne trække mange deltagere til Ballerup

Vi nåede dog ikke at få en aftale på plads i 2022, men lørdag den 25. marts i år kom Partners til Posthuset i Ballerup og afhold et brag af en kvalifikationsrunde.

Arrangørerne fra Game InVentorS var forbi flere måneder inden, for at se på vores lokaler og de rammer Posthuset satte, og de konstaterede at de egnede sig helt perfekt til et arrangement som DM i Partners.

Der var en god kemi fra starten af, og Morten Skovhus, der til dagligt direktør i Game InVentorS, udtalte at han glædede sig over mulighederne i Ballerup, men udtalte at det var endnu vigtigere for beslutningen at de frivillige i Across-the-Board var nogle søde og super engagerede mennesker. Morten er selv turneringsleder til en del af turneringerne rundt omkring i landet.

Turneringen i Ballerup blev udsolgt blot få timer efter, at billetterne til årets kvalifikationsturneringer blev frigivet midt i januar.

Fantastiske rammer centralt i Ballerup

Aftenen før arrangementet, gik projektgruppen i gang med at forberede lokalerne. Stort set alt skulle flyttes rundt for at gøre plads til de mange deltagere, men resultatet helt fantastisk og arrangørerne var meget imponeret da de ankom.

En forrygende DM kvalifikationsrunde

Fra ca. 9.30 begyndte deltagerne at ankomme, og turneringerne startede kort efter 10. I løbet af dagen blev flere og flere par slået ud, og kl. ca. 16 var deltagerne, der gik videre til finalen fundet.

Det blev en forrygende DM kvalifikationsrunde og en stor success for Across-the-Board. Som arrangørerne skrev på deres facebook side samme eftermiddag, BALLERUP BLIVER ALDRIG DEN SAMME IGEN!

Et stort tak til Game InVentorS for samarbejdet og tilliden, og et KÆMPE tillykke til de 4 par, der sikrede sig en billet til den store finale på Fyn, den 28. oktober 2023.

Vinderne af Partners DM kvalifikationsrunden i Ballerup, blev fra venstre mod højre, Svend Aage Poulsen og Suzanne Nehm (nr. 2 i A-rækken), Gustav Knudsen og Betina Madsen (vinderne af A-rækken), Ulla og Kim Jørgensen (vinderne ad B-rækken) og yderst til højre, Teresa og Tutu Le (nr. 3 i A-rækken).

Fra brætspil til turneringsform

Partners-brætspillet, som blev opfundet af danskeren Thomas Bisgaard (fra Osted på Sjælland), blev første gang udgivet helt tilbage i 1998 og har lige siden været det måske mest populære danske brætspil i de danske hjem. Det var dog først i 2016, da Game InVentorS overtog rettighederne til brætspillet, at ideen om et nationalt mesterskab i det populære brætspil blev født.

Året efter blev det første DM i Partners afviklet med en finale for 32 kvalificerede par, fra 5 kvalifikationsturneringer der blev spillet i Danmarks største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg. Desuden kvalificerede der sig også et antal deltagere fra De Jyske Mesterskaber, som er en traditionsturnering, der hvert år indleder DM-kvalifikationen i den lille by Troldhede, lidt udenfor Herning.

Siden 2017 er antallet af kvalifikationsturneringer til DM i Partners blevet flere, ligesom interessen for at være med ved DM er vokset støt over årene. I 2023-udgaven er der således hele 16 kvalifikationsturneringer landet over og det er altså en af disse, der i år blev afholdt i Ballerup.

Hver DM-kvalifikation i Partners består af 32 par. Er man uheldig, kan man i værste fald ryge ud allerede efter to spillede spil i en turnering, hvor blot 3 dygtige par kvalificerer sig til selve DM-finalen, der afvikles den 28. oktober.

Som et lille kuriosum kan det nævnes, at DM i Partners endnu ikke blevet vundet af et par øst for Lillebælt, selv om det et par gange har været tæt på. Derfor hviler der allerede et vist pres på de deltagere der gik videre fra kvalifikationsturneringen her hos Across-the-Board i Ballerup.

Scroll to Top